kontakt

Kirsten Fyhn

Kirsten Fyhn – Livet og det midt imellem

 

Tom Jørgensen, redaktør af kunstårbogen 101- kunstnere 2016, skrev bla. følgende som præsentation af billedkunstner Kirsten Fyhn


Egentlig er det forkert at starte en tekst med at sige, hvad en kunstner ikke er. Men altså, Kirsten Fyhn er ikke naivist.

Når man kan komme på tanken, er det fordi hun benytter sig af den samme stiliserede malemåde som naivisterne.  

I ét af Kirsten Fyhns malerier ser vi en hjort stå på en bakketop. Op ad bakken mosler en mand med en koloenorm sten. Det smager for meget af Sisyfos og Sisyfosarbejdet til, at det kan være en tilfældighed. Livet som et meningsløst trummerum. Ikke særlig optimistisk, vel?

 

Og sådan er det hele vejen i Kirsten Fyhns billedverden. I det tætte sammensurium af etplanshuse, etageejendomme, skoler, fabrikker, parker, havne og små bidder af landskab passer små menneskeskikkelser deres daglige dont. Nogle er som manden med rullestenen fanget i tilværelsens absurditet. Andre sidder i deres blikspand af en bil på vej til arbejde eller på vej hjem til aftensmaden, mens andre igen befinder sig på skolebænken, på kontoret, på fabrikken eller, for dem, der nyder livets goder, dyrker solens stråler på taget, fisker i den lille sø eller slapper af i karbadet. Med andre ord: livet og os mennesker på godt og ondt.

 

Med et sådant blik på vores mikrounivers af en myreture, er Kirsten Fyhn altså hverken naivist eller socialrealist. Hendes billedverden er snarere gennemsyret af det, mange karakteriserer som den ægte humor. En ikke-falden-på-halen form for latter uløseligt forbundet med en vis melankoli. Som hos Chaplin i sine film, som hos Tommy Kenter i sine sketches og Osvald Helmuth i sine viser. Noget, der har med underfundighed og medfølelse at gøre og ofte noget, der nærmer sig det tragikomiske.

 

Det er i denne verden, at Kirsten Fyhns mennesker befinder sig. Og når vi har så nemt ved at spejle os i den, er det jo, fordi vi, voksne som vi er, med alderen kender alt til store og små bekymringer, pengesorger, kærestesorger, problemer med chefen, hunden og naboen. Men også fordi de fleste af os har fundet de små oaser af frihed, hvor vi kan fiske, solbade, kysse, samle på frimærker, lave finere madmadlavning eller hvad, der nu får os til at slappe af og, i hvert fald for en stund, nyde livet.


Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen

 

 

 

Kirsten Fyhn

Frederikshaldvej 31

8300 Odder


mobil: 28786202

kirstenfyhn@gmail.com


www.artmoney.org

Copyright © All Rights Reserved